La' nu vær' at bloker'
Gult lys betyder stop. Hvis du tager chancen, risikerer du at blokere krydset.
Biler, der kører over for gult, kan blive fanget midt i et kryds, hvor de blokerer eller forsinker den øvrige trafik. Det giver problemer for både trafiksikkerheden og fremkommeligheden.
Det er potentielt meget farligt at ignorere det gule eller røde lys i de kryds, som byens letbane kører igennem.
Når en bilist kører overfor gult eller rødt lys i et letbanekryds, kan Letbanen blive tvunget til hårde opbremsninger, der kan medføre skader på Letbanens passagerer.
Et letbanetog vejer 50 tons og skal bruge 46 meter til at bremse ned, hvis det kører 50 km/t.