En YouGov undersøgelse viste i foråret 2018, at halvdelen af 445 adspurgte bilister i Aarhus ikke kender reglen for, hvornår det i følge færdselsloven er tilladt at køre over for gult lys. En tredjedel af de adspurgte bilister svarer selv, at de kører over for gult lys.

Man må kun køre over for gult, hvis man vurderer, at det vil skabe en farlig situation at bremse. Gult betyder stop!

Kører man efter hastighedsbegrænsninger og vejrforhold, bør man altid kunne nå at stoppe for det gule lys.

Det koster en bøde på 1.500 kroner at køre over for gult, hvis politiet vurderer, at bilisten burde have bremset.